Hviletid og pauser: Hvad kræver arbejdsmiljøloven?

Kort fortalt: Pauser og hviletid efter arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven og arbejdstidsreglerne dækker kun få områder af din arbejdstid. Ifølge HK handler det især om maksimal ugentlig arbejdstid, registrering af arbejdstid, pauser og fritid mellem vagter. Kernekravene er: pause, når den daglige arbejdstid overstiger 6 timer; mindst 11 timers sammenhængende hvile i døgnet; fridøgn på 24 timer, hvis du kan arbejde alle ugens syv dage; og passende pauser ved særlige belastninger.

Loven fastsætter ikke alle detaljer. HK og Det Faglige Hus peger på, at overenskomst, ansættelseskontrakt, lokalaftale eller personalehåndbog ofte udfylder pausereglerne – fx overenskomstens regler om pausers længde og placering eller aftaler om flere pauser. Hvis du ikke er omfattet af en overenskomst med samme beskyttelse, gælder arbejdstidsdirektivets beskyttelse ifølge Det Faglige Hus.

Kernetidslimit for arbejdstid og hvile efter arbejdsmiljøloven

• Minimum sammenhængende hvile pr. døgn — 11 timer

Pause efter 6 timer – hvad siger reglerne?

Er din daglige arbejdstid mere end 6 timer, har du krav på en pause. Det fremgår af HK og Det Faglige Hus. Loven fastsætter ikke en bestemt længde. Ifølge Det Faglige Hus står der blot, at pausens formål skal tilgodeses, og at du skal kunne få lidt at spise og drikke.

HK formulerer det som, at pausen skal være så lang, at du kan koble fra. Typisk vil det være en halv time med tid og ro til at spise. Har du en overenskomst, tager den ifølge HK ofte stilling til dine rettigheder, og ifølge Det Faglige Hus beskriver overenskomsten som regel både længden og placeringen af pauser; ellers aftales det lokalt.

Passende pauser ved særlige belastninger

Arbejdsmiljøloven har en selvstændig regel om passende pauser med et vist mellemrum, hvis du arbejder under særlige forhold. Det Faglige Hus nævner ekstreme temperaturer eller ensidigt, belastende arbejde som eksempler. HK nævner tilsvarende, at du har ret til at holde pauser ved ensidigt gentaget arbejde.

Arbejdstilsynet afgør i sidste ende, om der er behov for ekstra pauser, skriver Det Faglige Hus. Ofte tager den skriftlige arbejdspladsvurdering, APV, stilling til spørgsmålet. Har I aftalt flere pauser, kan de fremgå af ansættelseskontrakten, en gældende overenskomst, en lokalaftale eller en personalehåndbog.

11 timers sammenhængende hvile

Du skal have mindst 11 timers sammenhængende hvile inden for et døgn. Ifølge HK betyder det i praksis, at der som minimum skal gå 11 timer, fra du får fri, til du møder igen.

Tilkalde- og rådighedsvagter er også omfattet af reglerne om hvileperiode. HK skriver, at hver gang du går hjem fra arbejde – uanset om det er efter tilkaldt eller almindeligt arbejde – skal du have mindst 11 timers sammenhængende hvile inden for de sidste 24 timer.

Der findes afvigelser. Ifølge HK giver særlige aktiviteter inden for nogle bestemte former for arbejde mulighed for at nedsætte hviletiden til 8 timer eller udskyde hvileperioden. Sker det, skal du have en tilsvarende kompenserende hvileperiode så hurtigt som muligt.

Fridøgn og ugentlig hvile

Hvis dit job gør, at du kan møde på arbejde alle ugens syv dage, har du ret til minimum et fridøgn på 24 timer, skriver HK. Fridøgnet skal ligge i forlængelse af en hvileperiode efter 11-timersreglen og så vidt muligt på en søndag.

HK beskriver også 48-timersreglen: Din arbejdstid må højst være 48 timer i gennemsnit pr. uge over en periode på fire måneder. Den ugentlige arbejdstid kan derfor være længere i nogle uger, hvis den kompenseres med kortere arbejdstid i andre uger. Reglen stammer fra EU's arbejdstidsdirektiv.

Rådighed og tilkald: arbejdstid eller hviletid?

Har du en aftale om at stå til rådighed uden for almindelig arbejdstid, skelner loven mellem to situationer. Ifølge HK tæller tiden som hviletid, hvis du er hjemme og kan tilkaldes, indtil du bliver indkaldt. Er du på arbejdspladsen og står til rådighed, tæller tiden som arbejdstid.

Hvem bestemmer pausen – og får du løn?

Din arbejdsgiver bestemmer, hvornår du må holde pause, skriver Det Faglige Hus og tilføjer, at det skal ske efter arbejdspladsens normale regler for planlægning af arbejdstiden. På kommunale arbejdspladser er placeringen af daglig arbejdstid og pauser ifølge BUPL et område, hvor MED er medbestemmende efter MED-rammeaftalen § 8, stk. 1.

Som udgangspunkt betaler du selv for dine pauser. Betaler du selv, bestemmer du også selv over tiden, må forlade arbejdspladsen, og arbejdsgiveren kan ikke kræve, at du står til rådighed i pausen – fx ved at tage telefoner eller ekspedere kunder. Får du løn i pausen, må arbejdsgiveren derimod gerne tilkalde dig og bede dig udføre arbejdsopgaver og kan bestemme, at du ikke må forlade arbejdspladsen. Overenskomst eller ansættelseskontrakt kan aftale andet.

BUPL peger på, at pauser op til en halv times varighed er en del af arbejdstiden, så længe du ikke forlader arbejdspladsen og står til rådighed. BUPL kalder det almindelig praksis at holde en spisepause på 29 minutter, og at der ikke kan holdes møde eller planlægges opgaver i pausen.

Undtagelser og særregler

Du kan være undtaget fra pausereglen, hvis det står i din kontrakt, og din arbejdstid ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, og du i betydeligt omfang selv kan fastsætte din arbejdstid og enten har ledelsesmæssige funktioner eller kan træffe selvstændige beslutninger. Det skriver Det Faglige Hus, som kalder dig selvtilrettelægger.

Visse områder i transportbranchen er omfattet af andre arbejdstidsregler for mobile lønmodtagere. Ifølge Det Faglige Hus gælder der særlige regler for mobile lønmodtagere, og Njord Law beskriver, at loven for mobile lønmodtagere i vejtransporten indeholder regler om arbejdstid, pauser og natarbejde. Overtrædelse af arbejdstidsbestemmelserne for mobile lønmodtagere straffes nu med bøde, og kontrollen sker gennem vej- og virksomhedskontrol.

Særregler for mobile lønmodtagere i vejtransport