Hviletid og pauser: Hvad kræver arbejdsmiljøloven?

Kort fortalt: Pauser og hviletid efter arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven og arbejdstidsreglerne dækker kun få områder af din arbejdstid. Det drejer sig især om maksimal ugentlig arbejdstid, registrering af arbejdstid, pauser og fritid mellem vagter. Kernekravene: pause, når den daglige arbejdstid overstiger 6 timer; mindst 11 timers sammenhængende hvile i døgnet; fridøgn på 24 timer, hvis du kan arbejde alle ugens syv dage; og passende pauser ved særlige belastninger.

Arbejdsmiljøloven og arbejdstidsloven dækker forskellige dele. Arbejdsmiljøloven har regler om hvileperiode og fridøgn. Arbejdstidsloven har regler om tidsregistrering. Bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn mv supplerer arbejdsmiljøloven.

Efter arbejdstidsloven skal du pr. 1. juli 2024 registrere al din arbejdstid. Formålet er at sikre, at lønmodtagere overholder de lovmæssige regler for arbejdstid.

Loven fastsætter ikke alle detaljer. Overenskomst, ansættelseskontrakt, lokalaftale eller personalehåndbog udfylder ofte pausereglerne. Det kan fx være regler om pausers længde og placering eller aftaler om flere pauser. Er du ikke omfattet af en overenskomst med samme beskyttelse, gælder arbejdstidsdirektivets beskyttelse.

Den helt overvejende del af arbejdstidsreglerne er fastsat ved aftale mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

Pause efter 6 timer – hvad siger reglerne?

Er din daglige arbejdstid mere end 6 timer, har du krav på en pause. Loven fastsætter ikke en bestemt længde. Pausen skal blot kunne opfylde sit formål, så du kan få lidt at spise og drikke.

Retten til en pause efter 6 timer fremgår af arbejdstidsdirektivet. Den gælder for ansatte, der ikke er omfattet af en overenskomst med samme beskyttelse.

Pausen skal være så lang, at du kan koble fra. Typisk en halv time med tid og ro til at spise. Har du en overenskomst, tager den ofte stilling til dine rettigheder. Overenskomsten beskriver som regel både længde og placering; ellers aftales det lokalt.

Passende pauser ved særlige belastninger

Arbejdsmiljøloven har en selvstændig regel om passende pauser med et vist mellemrum ved særlige arbejdsforhold. Eksempler er ekstreme temperaturer eller ensidigt, belastende arbejde. Der er tilsvarende ret til pauser ved ensidigt gentaget arbejde.

Arbejdstilsynet afgør i sidste ende, om der er behov for ekstra pauser. Ofte tager den skriftlige arbejdspladsvurdering, APV, stilling til spørgsmålet. Aftalte flere pauser kan fremgå af ansættelseskontrakten, en gældende overenskomst, en lokalaftale eller en personalehåndbog.

Arbejdstilsynet har en AT-vejledning om stor arbejdsmængde og tidspres.

11 timers sammenhængende hvile

Inden for et døgn skal du have mindst 11 timers uafbrudt hvile. I praksis betyder det, at der som minimum skal gå 11 timer, fra du får fri, til du møder igen.

Kravet om 11 timers hvile hører under arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode. Bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn mv supplerer reglerne.

Tilkalde- og rådighedsvagter er også omfattet af reglerne om hvileperiode. Hver gang du går hjem fra arbejde – efter tilkaldt eller almindeligt arbejde – skal du have en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer inden for de sidste 24 timer.

Der findes afvigelser. Særlige aktiviteter i visse former for arbejde kan nedsætte hviletiden til 8 timer eller udskyde hvileperioden. Sker det, skal du have en tilsvarende kompenserende hvileperiode så hurtigt som muligt.

Prioritering af hvileperioder efter arbejdsmiljøloven

Fridøgn og ugentlig hvile

Kan du møde på arbejde alle ugens syv dage, har du ret til mindst et fridøgn på 24 timer. Fridøgnet skal ligge i forlængelse af en hvileperiode efter 11-timersreglen og så vidt muligt på en søndag.

Reglerne om fridøgn findes i arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn mv.

48-timersreglen siger: Arbejdstiden må højst være 48 timer i gennemsnit pr. uge over en periode på fire måneder. Den ugentlige arbejdstid kan derfor være længere i nogle uger, hvis den kompenseres med kortere arbejdstid i andre uger. Reglen stammer fra EU's arbejdstidsdirektiv.

Rådighed og tilkald: arbejdstid eller hviletid?

Har du en aftale om rådighed uden for almindelig arbejdstid, skelner loven mellem to situationer. Tiden tæller som hviletid, hvis du er hjemme og kan tilkaldes, indtil du bliver indkaldt. Er du på arbejdspladsen og står til rådighed, tæller tiden som arbejdstid.

Hvem bestemmer pausen – og får du løn?

Din arbejdsgiver bestemmer, hvornår du må holde pause. Det skal ske efter arbejdspladsens normale regler for planlægning af arbejdstiden. På kommunale arbejdspladser er placeringen af daglig arbejdstid og pauser et område, hvor MED er medbestemmende efter MED-rammeaftalen § 8, stk. 1.

Som udgangspunkt betaler du selv for dine pauser. Betaler du selv, bestemmer du også selv over tiden, må forlade arbejdspladsen, og arbejdsgiveren kan ikke kræve, at du står til rådighed i pausen – fx ved at tage telefoner eller ekspedere kunder.

Får du løn i pausen, må arbejdsgiveren derimod gerne tilkalde dig og bede dig udføre arbejdsopgaver og kan bestemme, at du ikke må forlade arbejdspladsen. Overenskomst eller ansættelseskontrakt kan aftale andet.

Pauser op til en halv times varighed er en del af arbejdstiden, så længe du ikke forlader arbejdspladsen og står til rådighed. Det er almindelig praksis at holde en spisepause på 29 minutter, og der kan ikke holdes møde eller planlægges opgaver i pausen.

Der er ikke regler for, hvor mange pauser du kan holde, eller hvornår du må holde dem. Det aftales på den enkelte institution.

Pauser er hvileperioder og kan som udgangspunkt ikke placeres i begyndelsen af arbejdstiden eller lige før du går hjem.

Undtagelser og særregler

Du kan være undtaget fra pausereglen, hvis det står i din kontrakt, og din arbejdstid ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, og du i betydeligt omfang selv kan fastsætte din arbejdstid og enten har ledelsesmæssige funktioner eller kan træffe selvstændige beslutninger. Du kaldes selvtilrettelægger.

Visse områder i transportbranchen er omfattet af andre arbejdstidsregler for mobile lønmodtagere. Loven for mobile lønmodtagere i vejtransporten indeholder regler om arbejdstid, pauser og natarbejde. Overtrædelse af arbejdstidsbestemmelserne for mobile lønmodtagere straffes nu med bøde, og kontrollen sker gennem vej- og virksomhedskontrol.

Reglerne er indført ved lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren.

Kontrollen foregår både ved virksomhedskontrol og vejkontrol. Vejkontrollen omfatter kun kontrol med overholdelse af reglerne om pauser.

Færdselsstyrelsen har en vejledning om kontrol af arbejdstidsbestemmelserne.