Psykisk arbejdsmiljø: Hvordan forebygger vi stress og konflikter?

Psykisk arbejdsmiljø, stress og konflikter: Hvad skal forebygges?

Psykisk arbejdsmiljø er et samspil mellem fem elementer: rammerne for arbejdet, organiseringen af arbejdet, selve arbejdet, samarbejdet og forudsætningerne. Det er Arbejdstilsynets fem elementer.

Stress og konflikter forklares sjældent med én faktor alene – hverken en travl medarbejder eller en enkelt dårlig dag. Det psykiske arbejdsmiljø har stor betydning for mental sundhed og trivsel.

I Danmark er der mere end 3 mio. lønmodtagere (DST 2025). Fravær pga. egen sygdom udgør 21 mio. fraværsdagsværk (DST 2025). Omkostningerne ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme er opgjort til 48,7 mia. kr. (NFA 2025).

Arbejdspladser, hvor medarbejderne trives, har typisk færre sygedage, bedre kvalitet i arbejdet og højere produktivitet.

Et godt psykisk arbejdsmiljø betyder bedre rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejdere, færre udgifter til sygefravær og personaleomsætning samt højere effektivitet, produktivitet og kvalitet i opgaveløsningen.

For den enkelte medarbejder betyder det bedre fysisk og mental sundhed, højere jobtilfredshed, motivation og engagement samt bedre balance mellem arbejde og privatliv.

At forebygge stress og konflikter er ikke først og fremmest et nyt trivselsprojekt. Det handler om, hvordan krav, arbejdstilrettelæggelse, støtte og samarbejde hænger sammen i jeres hverdag – og hvor samspillet skurrer.

Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø fastsætter, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så påvirkningerne i det psykiske arbejdsmiljø er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige på kort og langt sigt. Bekendtgørelsen indeholder særlige bestemmelser om de enkelte påvirkninger. Den findes på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Lovgivningen kræver en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV), som skal være tilgængelig for medarbejderne. Gennemlæs den for at forstå de risici, der er forbundet med jeres arbejdsområde.

Tillid og samarbejde er fundamentet

Et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde om opgaveløsningen er fundamentet for at forebygge stress og forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Et vist niveau af tillid er en betingelse for at få gang i en positiv proces på virksomheden.

Hvis samarbejdet halter, skal I begynde dér – ikke med endnu et program oveni. Når samarbejdet fungerer, træffer arbejdspladserne generelt bedre beslutninger om både drift og arbejdsmiljø, og beslutningerne bliver ført ud i livet.

Samarbejdet styrkes, når man er nysgerrig på og respekterer forskellige synspunkter. I kan tale om konkrete uenigheder i opgaveløsningen – fx hvem der tager hvilke opgaver, når der er pres – uden at det bliver personligt.

Forebyg konflikter ved at aftale, hvordan uenigheder tages op, mens de er små. Tal om den konkrete situation i opgaveløsningen – fx fordeling af opgaver, når der er pres – og øv jer i at være nysgerrige på og respektere forskellige synspunkter. Aftal en tovholder til at afklare uenigheden, hvis fællesskabet ikke kan løse den.

En aktiv arbejdsmiljøorganisation (AMO) med valgte arbejdsmiljørepræsentanter kan give reel indflydelse på hverdagen. Undersøg, om jeres AMO har den rolle.

I værktøjsserien 'Vi forebygger stress sammen' findes bl.a. 'Omgangstone og kollegialitet' og 'Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen'. De kan bruges til at forebygge og spotte stress i arbejdsfællesskabet. 'Supervision og sparring' støtter kollegial supervision og sparring på arbejdspladsen.

Fordeler og udfordringer ved at bruge værktøjer fra 'Vi forebygger stress sammen'

Der findes ikke én universalløsning – skab lokale, skræddersyede løsninger

Stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø har ikke én universalløsning. Vælg i stedet skræddersyede løsninger skabt lokalt.

Medarbejderne er eksperter i deres eget arbejdsmiljø, og de bedste løsninger skabes lokalt, i fællesskab og med tydelig ledelsesopbakning.

En løsning fra en anden arbejdsplads kan sjældent overføres direkte: I skal selv svare på, hvor det skurrer hos jer.

En konkret måde at komme i gang på er at bruge Arbejdstilsynets fem elementer – rammer, organisering, selve arbejdet, samarbejde og forudsætninger – som en lokal ramme. I fællesskab kan I pege på de situationer i jeres egen hverdag, hvor kravene, indflydelsen eller støtten ikke passer sammen.

Værktøjsserien 'Vi forebygger stress sammen' består af 10 værktøjshæfter til organisationsudvikling og forebyggelse af stress. Hvert værktøj fylder et personalemøde eller en halv temadag. Serien findes sammen med værktøjet '5 gode råd om stress'.

Et af værktøjerne er 'Aktiverende APV'. Det laver en APV for det psykiske arbejdsmiljø, der opfylder de formelle krav, men har hovedfokus på, hvad I ønsker at opnå i fremtiden, og hvordan I når det.

Forebyggelse sker i den daglige opgaveløsning – ikke ved siden af

Et godt psykisk arbejdsmiljø skabes ikke kun i mødelokalet eller via politikker og procedurer. Det skabes – eller udebliver – i det daglige samarbejde om opgaverne.

Det psykiske arbejdsmiljø er dynamisk og foranderligt. Derfor kræver det kontinuerligt arbejde med opmærksomhed, dialog og justering undervejs.

Forebyggelse af stress og styrkelse af trivsel er en del af selve opgaveløsningen – ikke kun et projekt ved siden af arbejdet.

I skal have aftaler om, hvornår og hvordan I tager temperaturen på arbejdet – fx når en opgave ændrer sig, når bemandingen skifter, eller når et team begynder at samarbejde på en ny måde. Uden den slags aftaler bliver justeringen tilfældig.

Til at opdage stress findes fem forskellige slags værktøjer. Blandt dem er dialogspil, dialogværktøjer, interview og spørgeskema.

Værktøjet 'Stresspolitik – Vi forebygger stress sammen' vejleder i at udarbejde og forankre en stresspolitik. 'Forandringer og stress' støtter forebyggelse før og under en forandringsproces.

I serien 'Vi forebygger stress sammen' findes også 'Hvad er stress?', 'Kan og skal krav – fokus på kerneopgaven' og 'Personlige og kollektive strategier'. De handler om stressforståelse, prioritering af arbejdsopgaver og håndtering af stress.

Arbejdstilsynet udgiver løbende et nyhedsbrev med nyt og værktøjer om arbejdsmiljø, regler og forskning. Det kan være et fast sted at hente viden.

Ledelse og medarbejdere har et fælles ansvar

Ledelsen har ansvaret, men kan ikke skabe et godt psykisk arbejdsmiljø alene. Det er en fælles opgave, som ledelse og medarbejdere samarbejder om.

Et godt psykisk arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv. Det kræver en systematisk indsats på flere niveauer – og at I følger op.

Det indebærer, at hvert tiltag skal have en ejer, et tidspunkt for opfølgning og en beslutning om, hvad der sker, hvis effekten udebliver.

Et godt psykisk arbejdsmiljø kan gøre en forskel for både medarbejdernes trivsel og arbejdspladsens mulighed for at fastholde og tiltrække medarbejdere.

Efter Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø skal ledelsen sørge for tilstrækkelig oplæring og instruktion, der er tilpasset udviklingen i arbejdet, herunder nye risici i det psykiske arbejdsmiljø. Der skal tages hensyn til medarbejderens alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger.

Den Frivillige Lederuddannelse i Psykisk Arbejdsmiljø (FLIPA) er en lederuddannelse på området. NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) er en aktør på arbejdsmiljøområdet.

Sådan forebygger I stress og konflikter i hverdagen

Rammerne for arbejdet handler om ledelsesmæssige forhold – fx virksomhedsstrategi, kommunikation og personalepolitik – og om medarbejdernes muligheder for indflydelse og samarbejde. Arbejdstiden hører også her: hvordan den tilrettelægges, og om der er mulighed for at holde pauser. Drøft konkret, om tilrettelæggelsen matcher opgavernes karakter, og om pauserne faktisk kan holdes i en travl hverdag.

Organiseringen af arbejdet handler om, hvem der løser hvilke opgaver, hvordan, med hvem og til hvilken kvalitet. Den handler også om medarbejdernes indflydelse på, hvordan arbejdet udføres, om koordineringen mellem teams og om oplæring og instruktion. Uklarhed om ansvar og koordinering mellem teams er et typisk sted, hvor både konflikter og overbelastning opstår. Afklar det i fællesskab, mens det er småt.

Brug 'Aktiverende APV' til at koble APV'en til det psykiske arbejdsmiljø. Brug 'Stresspolitik – Vi forebygger stress sammen' til at udarbejde og forankre en stresspolitik. 'Lederens opgaver med stress' støtter lederen i at forebygge og håndtere både medarbejderes og egen stress.

Selve arbejdet handler om arbejdets indhold, om hvor meget og hvor hurtigt der skal arbejdes, og hvor store krav der er til koncentration. Det handler også om at håndtere egne og andres følelser i arbejdet og om at møde uklare eller modstridende krav.

Følelsesarbejde og modstridende krav kan den enkelte sjældent løse alene. De skal håndteres i organiseringen, fx ved at aftale hvad der har førsteprioritet, når to krav peger i hver sin retning.

Bekendtgørelsen har særlige bestemmelser om de enkelte påvirkninger. Det gælder fx stor arbejdsmængde og tidspres, uklare og modstridende krav, høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold og trusler.

Samarbejdet handler om det interne samarbejde og relationer i opgaveløsningen, om støtte og anerkendelse fra ledelse og kolleger og om samarbejdet med kunder og borgere. Spørg konkret ind til, om I får den støtte og anerkendelse, der skal til, og hvordan kontakten med borgere, kunder eller pårørende påvirker arbejdet og hinanden.

Forudsætninger handler om, hvorvidt der tages hensyn til lederes og medarbejderes forudsætninger for at udføre arbejdet – fx viden, erfaringer, kompetencer, arbejdsevne og livsomstændigheder. Det peger direkte på individuelle hensyn: oplæring til nye medarbejdere, tilpasning af opgaver ved sygdom eller skiftende kapacitet og aftaler om, hvem der tager hvilke opgaver.

Konflikter forebygges bedst i den daglige opgaveløsning. Aftal, hvordan I melder en uenighed ind, hvem der kan mægle, og hvordan I følger op. Brug de fem elementer til at finde ud af, om uenigheden handler om uklare rammer, uklar organisering, modstridende krav, manglende støtte eller manglende forudsætninger – og ret indsatsen mod det konkrete arbejdsforhold frem for mod personen.

Ved uenigheder kan I bruge 'Supervision og sparring' til kollegial supervision. Serien 'Vi forebygger stress sammen' rummer også 'Omgangstone og kollegialitet' og 'Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen'.

Udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø kan vise sig som manglende motivation, konflikter, mobning, højere personaleomsætning og lavere produktivitet. Fokus på det psykiske arbejdsmiljø kan mindske risikoen for konflikter og højt sygefravær.

Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø efter § 43 er omfattet af Bekendtgørelse om kompetencepåbud. Et kompetencepåbud i den forbindelse har til formål at sikre, at undersøgelsen udføres af eksterne.

Forskelle mellem traditionel og aktiv APV

Kom godt i gang – og hold fast

Vælg en konkret situation fra jeres egen hverdag, hvor kravene, indflydelsen eller støtten ikke passer sammen. Afklar i fællesskab, om den handler om rammer, organisering, selve arbejdet, samarbejde eller forudsætninger.

Aftal en ejer, et tidspunkt for opfølgning og en beslutning om, hvad der sker, hvis effekten udebliver.

Forebyg konflikter ved at tage uenigheder op, mens de er små. Aftal indmeldingsmåde i opgaveløsningen, en aftalt tovholder til afklaring og hvordan I følger op.

Vær nysgerrige på og respekter forskellige synspunkter, og hold fokus på det konkrete arbejdsforhold frem for på personen.

Brug Arbejdstilsynets fem elementer som tjekliste: rammer, organisering, selve arbejdet, samarbejde og forudsætninger. Tjek, at APV'en er tilgængelig, og at AMO'en har valgte arbejdsmiljørepræsentanter med reel indflydelse.

Brug 'Aktiverende APV' som indgang til det psykiske arbejdsmiljø. Brug 'Stresspolitik – Vi forebygger stress sammen' til at forankre en politik.

Arbejdstilsynets nyhedsbrev giver nyt og værktøjer om arbejdsmiljø, regler og arrangementer. Arbejdstilsynets podcast 'Godt igen' er et andet sted at hente viden.

Første skridt til bedre psykisk arbejdsmiljø