
Arbejdstid & Ferie
Arbejdstid og ferie: Regler, aftaler og rettigheder
Arbejdstid og ferie styres ikke af én lov. Det er en blanding af arbejdsmiljølovgivning, EU-regler, overenskomster og din ansættelseskontrakt.
Arbejdstid og ferie: Hvad bestemmer hvad?
Arbejdstid og ferie styres ikke af én lov. Det er en blanding af arbejdsmiljølovgivning, EU-regler, overenskomster og din ansættelseskontrakt. Derfor er det afgørende, at du tjekker dine egne aftaler, hvis du vil vide, hvad der gælder på din arbejdsplads.
HK beskriver det sådan, at lovgivningen i Danmark kun regulerer få områder af din arbejdstid. Det drejer sig primært om, hvor mange timer du maksimalt må arbejde om ugen, registrering af arbejdstid, hvilke pauser du har ret til, og hvor meget fritid du skal have mellem vagter. Resten – fx hvordan arbejdstiden placeres – finder du typisk i overenskomsten og ansættelseskontrakten.
Din arbejdstid skal stå i din ansættelseskontrakt. Arbejder du fuldtid på en arbejdsplads med overenskomst, vil arbejdsugen normalt være på 37 timer. Har arbejdspladsen ikke overenskomst, skal du og arbejdsgiveren aftale arbejdstiden i kontrakten inden for Arbejdsmiljøloven. Ifølge DataLøn findes der ingen generel dansk lov om 37 timer – 37 timer er altså normalt et overenskomst- eller aftaleforhold.
De faste rammer for arbejdstid
Selv om loven kun regulerer få områder, er der nogle faste rammer, du altid kan holde fast i. Ifølge HK må din arbejdstid højst være 48 timer i gennemsnit pr. uge set over en periode på fire måneder. Din ugentlige arbejdstid kan derfor være længere i nogle uger, hvis den kompenseres med kortere arbejdstid i andre uger. Reglen stammer fra EU’s arbejdstidsdirektiv.
Du skal have mindst 11 timers sammenhængende hvile inden for et døgn. I praksis betyder det, at der som minimum skal gå 11 timer, fra du får fri fra arbejde, til du møder igen.
Hvis dit job indebærer, at du kan møde på arbejde alle ugens syv dage, har du ret til minimum et fridøgn på 24 timer. Det skal placeres i forlængelse af en hvileperiode efter 11-timersreglen og skal, så vidt det er muligt, lægges på en søndag.
Loven giver dig også ret til at holde en pause, hvis din arbejdstid er længere end 6 timer. Pausen skal være så lang, at du får koblet ordentligt fra.
Har du en aftale om at stå til rådighed uden for almindelig arbejdstid, gælder særlige regler. Er du hjemme og kan tilkaldes, tæller tiden som hviletid, indtil du bliver indkaldt. Er du på arbejdspladsen og står til rådighed, tæller tiden som arbejdstid. Tilkalde- og rådighedsvagter er også omfattet af hvileperiodekravene: Hver gang du går hjem fra arbejde – uanset om det er efter tilkaldt eller almindeligt arbejde – skal du have mindst 11 timers sammenhængende hvile inden for de sidste 24 timer.
Inden for nogle bestemte former for arbejde er der særlige aktiviteter, som giver mulighed for at nedsætte hviletiden til 8 timer eller udskyde hvileperioden. Hvis det sker, skal du have en tilsvarende kompenserende hvileperiode så hurtigt som muligt.
Vigtige regler for arbejdstid og ferie i Danmark
- 4Maksimal ugentlig arbejdstid ( måneder) — 48 timer i gennemsnit
- 11Minimum hvileperiode pr. døgn
- 7Ugentligt fridøgn (hvis man kan arbejde dage) — 24 timer, helst på søndag
- 6Pause ved arbejdstid > timer — Tilstrækkelig til at holde afstand
Registrering af arbejdstid fra 1. juli 2024
Fra 1. juli 2024 skal arbejdsgivere stille et system til rådighed, hvor medarbejdere kan registrere deres daglige arbejdstid. Det følger af den nye lov om tidsregistrering, som udspringer af en EU-dom.
Systemet skal ifølge Paychex Europe være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Det skal gøre det muligt at registrere den samlede daglige arbejdstid – ikke kun overarbejde. Medarbejdere skal have adgang til deres egne registreringer.
Det er den samlede arbejdstid pr. dag, der skal registreres. Det handler om antal timer og ikke nødvendigvis præcise tidspunkter. I praksis kan der fx ligge en planlagt arbejdstid i systemet, og medarbejderen registrerer ændringer.
Formålet er at sikre overholdelse af reglerne om hviletid og maksimal arbejdstid – ikke overvågning. Henrik Baagøe Fredeløkke, tillidsrepræsentant på Lego, siger: »Det må ikke bruges til overvågning fra ledelsens side.« HK Privats formand Kim Jung Olsen peger på, at synligheden gør det nemmere at tage en snak med chefen, hvis man har arbejdet meget, fx om fri, opgaver, arbejdspres eller løn.
Erhvervsstyrelsen anslår, at arbejdstidsregistrering dagligt vil tage 1-3 minutter. Det fremgår af lovens bemærkninger.
For medarbejdere på jobløn eller med fleksible arbejdstider gælder særlige hensyn. Arbejdsgiveren skal stadig respektere fleksibiliteten i arbejdstilrettelæggelsen, og tidsregistrering må ikke fjerne den frihed, som fx jobløn indebærer.
Ny lov om tidsregistrering – fra 1. juli 2024
- 1. juli 2024
- Arbejdsgivere skal stille et system til rådighed for tidsregistrering
- Formål
- Sikre overholdelse af hviletid og maksimal arbejdstid – ikke overvågning
- Systemkrav
- Objektivt, pålideligt, tilgængeligt, med adgang til egne registreringer
Fordele og ulemper ved tidsregistrering fra 1. juli 2024
- Pro: Øget gennemsigtighed over arbejdstid
- Gør det nemmere at tale med chefen om pres, fri eller opgaver
- Con: Risiko for misbrug til overvågning
- Systemet må ikke bruges til at kontrollere arbejdstid
- Pro: Bedre dokumentation af arbejdstid
- Styrker dit argument i tvistefald
- Con: Tidsforbrug – 1–3 minutter dagligt
- Ifølge Erhvervsstyrelsen
Hvad står der i din overenskomst og kontrakt?
Din arbejdstid skal stå i din ansættelseskontrakt. Er du fuldtidsansat på en overenskomstdækket arbejdsplads, vil din arbejdsuge normalt være på 37 timer.
Hvis din arbejdsplads ikke har overenskomst, skal du og din arbejdsgiver aftale arbejdstiden i kontrakten. Den aftale skal overholde Arbejdsmiljøloven.
Overenskomsten kan indeholde regler om fridage, arbejdstid og ferie, som du ikke finder i loven alene. Helligdage og overenskomstmæssige fridage afhænger fx af, hvilken overenskomst og hvilken type medarbejder du er omfattet af. Derfor bør du altid tjekke både din overenskomst og din ansættelseskontrakt.
Helligdage og overenskomstmæssige fridage
Medarbejdere har som udgangspunkt fri på helligdage. Ifølge Dansk Industri er følgende dage helligdage for alle typer medarbejdere: Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, Påskedag, 2. påskedag, Kristi Himmelfart, Pinsedag, 2. pinsedag samt 1. og 2. juledag.
Derudover kan der være overenskomstmæssige fridage, som afhænger af overenskomsten og medarbejdertypen. Medarbejdere omfattet af Industriens Overenskomst har fx også fri den 1. maj, grundlovsdag og 24. december.
Fridagene regnes fra klokken 06.00 eller fra normal daglig arbejdstids begyndelse til samme tidspunkt næste dag.
Når en helligdag eller overenskomstmæssig fridag falder på en af ugens fem første hverdage, skal den ugentlige arbejdstid reduceres forholdsmæssigt med 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. For fuldtidsbeskæftigede med 37 timer betyder det en reduktion på 1/5 af 37, altså 7,4 time i de uger, hvor der falder en fridag på en af ugens fem første hverdage.
For medarbejdere med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid under 37 timer reduceres arbejdstiden med 1/5 af den aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Det gælder både, hvis fridagen falder på en normal arbejdsdag, og hvis den falder på en normal ugentlig fridag.
Har du ikke din normale arbejdstid fordelt med samme antal timer – 7,4 time ved fuldtid – på ugens fem første hverdage, er det ikke nok blot at give fri på de dage, hvor fridagen falder på en af dine arbejdsdage. Arbejdstiden skal også reduceres. Det gælder fx, hvis du arbejder 37 timer fra mandag til torsdag og normalt har fri om fredagen, og fridagen falder på en fredag.
Ferie når du går ned i tid
Er du deltidsansat, optjener du 2,08 feriedage med løn om måneden – fuldstændig som hvis du var fuldtidsansat. Det oplyser IDA.
Måden din deltidsansættelse er struktureret på, har dog indflydelse på ferieafholdelsen. Har du fx en ugentlig fridag, skal du ifølge IDA bruge 1,25 feriedage pr. fridag. Det svarer til 5 normale arbejdsdage divideret med de 4 dage, du arbejder.
Aftal derfor ferie og nedgang i tid med din arbejdsgiver, så du ved, hvordan feriedagene bruges, når du ikke arbejder fuld tid.
Ferieoptjenning ved fuldtid vs. deltid
- 2,08Ferieoptjenning (fuldtid)
- 1,25Feriebrug ved ugentlig fridag (deltid)
At gå ned i tid: aftale, løn og opgaver
Du kan ikke kræve at gå ned i arbejdstid. Hvis du ønsker deltid, skal du lave en aftale med din arbejdsgiver. Inden du tager fat i lederen, kan du undersøge, om muligheden for deltid er beskrevet i din overenskomst eller personalehåndbog.
Er aftalen midlertidig, vil det typisk være nok at få lavet et tillæg til din kontrakt i stedet for en helt ny kontrakt. Få indskrevet, at du har ret til at vende tilbage til fuld tid og fuld løn efter en aftalt periode – fx 6 måneder – medmindre du og arbejdsgiveren ved udløbet bliver enige om at forlænge perioden på nedsat tid og løn. Vælger du permanent deltid, er der ingen garanti for, at du kan komme tilbage til en fuldtidsstilling på din arbejdsplads igen.
Lønnen reduceres typisk forholdsmæssigt. Går du fra 37 timer til 30 timer og tjener 37.000 kroner om måneden, vil du efter IDA’s eksempel fremover få 30.000 kroner om måneden. I ganske særlige tilfælde er det muligt at gå ned i tid og bevare samme lønniveau.
Aftal altid med din arbejdsgiver, at en del af dine opgaver bortfalder, når du går ned i tid. Ellers er der risiko for, at du skal løse de samme opgaver på kortere tid og blive overbelastet. Der er også en risiko for, at du kommer længere tilbage i køen til forfremmelser eller spændende opgaver.
Sådan håndterer du uenighed om arbejdstid og ferie
Brug tidsregistreringen til at dokumentere din arbejdstid. Ifølge HK gør synligheden det nemmere at tage en snak med chefen, hvis du har arbejdet meget i en periode – fx om fri, opgaver, arbejdspres eller løn.
Tag dialogen med din chef først, hvis der er uenighed om arbejdstid eller ferie. Ved tvivl kan du kontakte din tillidsrepræsentant eller fagforening.
HK Privat behandler sager om arbejdstid. HK Privat modtog 110 sager i 2022-2023, hvor tvisten var om arbejdstid. Det viser, at det kan være relevant at få støtte, hvis reglerne ikke bliver overholdt.
Husk, at tidsregistrering ikke må bruges til overvågning. Tillidsrepræsentanten på Lego understreger, at systemet ikke skal bruges til at kontrollere, hvorfor du ikke arbejdede et bestemt antal timer.
Tjekliste: Dine rettigheder om arbejdstid og ferie
Tjek din ansættelseskontrakt: Står din arbejdstid og placering der? Er der aftalt deltid eller rådighedsvagt?
Tjek din overenskomst: Hvilke regler gælder om arbejdstid, fridage, ferie og eventuel deltidsmulighed?
Tjek tidsregistreringen: Registrerer du din samlede daglige arbejdstid? Har du adgang til dine egne registreringer?
Tjek hvileperiode og fridøgn: Får du mindst 11 timers sammenhængende hvile? Har du et ugentligt fridøgn på 24 timer, hvis du kan arbejde alle ugens syv dage?
Tjek helligdage og overenskomstmæssige fridage: Er du omfattet af fx 1. maj, grundlovsdag og 24. december? Bliver din ugentlige arbejdstid reduceret med 7,4 time ved fuldtid, når en fridag falder på en af ugens fem første hverdage?
Tjek ferie ved deltid: Optjener du 2,08 feriedage med løn pr. måned? Ved en ugentlig fridag bruger du 1,25 feriedage pr. fridag.
Tjek pauser: Har du ret til pause, når du arbejder mere end 6 timer?
Kontakt din tillidsrepræsentant eller fagforening, fx HK Privat, hvis reglerne ikke bliver overholdt.
Kilder
- hk.dk/aktuelt/nyheder/2024/02/13/alle-skal-registrere-arbe…
- danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/personale/ferie-og-fridage/helligdag…
- hk.dk/raadogstoette/arbejdstid/saadan-er-loven
- paychex.eu/dk/blog/tidsregistrering-krav-2024-arbejdstid-danmark
- ida.dk/raad-og-karriere/ansaettelsesvilkaar-og-kontrakter/s…
- hr-on.com/hvad-du-skal-vide-om-den-nye-lov-om-tidsregistrering
- danskerhverv.dk/radgivning/arbejdstid2/arbejde-uden-for-virksomheden…
- dataloen.dk/ordbog/arbejdstid