Arbejdsmiljø og trivsel: Forebyggelse, APV og psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø og trivsel: et fælles ansvar

Arbejdsmiljø handler ikke kun om støj, tunge løft og maskiner. Det rummer både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, og netop derfor er forebyggelse, trivsel og arbejdspladsvurdering tæt forbundet. Når I arbejder systematisk med arbejdsmiljøet, drejer det sig både om at forebygge ulykker og sygdom.

Alle arbejdspladser med ansatte skal gennemføre en arbejdspladsvurdering – en APV. Det er en lovpligtig proces, hvor arbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte vurderer arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. APV'en omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Pointen med at gøre det systematisk er, at det ikke bliver tilfældigt, hvad der tages op. Arbejdsmiljøarbejdet skal være en fast del af hverdagen og ikke et dokument, der først findes frem, når tilsynet kommer. I mange virksomheder er resultatet ifølge Arbejdstilsynet både øget trivsel og lavere sygefravær.

Hvad er en APV – og hvornår skal I tage den op?

En arbejdspladsvurdering (APV) er en lovpligtig proces, hvor arbejdsgiveren i samarbejde med de ansatte vurderer arbejdsmiljøet på en arbejdsplads. Formålet er at identificere og vurdere risici i arbejdsmiljøet og udarbejde en skriftlig handlingsplan til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, der ikke kan løses umiddelbart.

APV'en skal altså ikke bare kortlægge – den skal ende i handling. Det er også værd at bemærke, at APV-arbejdet er en løbende proces og ikke en engangsopgave.

APV-processer skal gennemføres, når der sker ændringer i fx arbejdet, arbejdsmetoderne og arbejdsprocesserne, som kan have betydning for arbejdsmiljøet. Derudover skal I som minimum sørge for at komme omkring alle virksomhedens arbejdsmiljøforhold hvert tredje år. Har der ikke i mellemtiden været anledning til at gennemføre en APV-proces for et givent forhold, skal I altså minimum hvert tredje år afdække forholdet og lave en risikovurdering af det.

Reglerne om det systematiske arbejdsmiljøarbejde omfatter også den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Den er et godt fast holdepunkt i kalenderen, så arbejdsmiljøet ikke kun fylder, når der er sket noget.

Krav til APV og frekvens

APV-processen trin for trin

Arbejdstilsynet beskriver APV-processen i fire trin: 1) Afdæk og risikovurder, 2) Inddrag sygefravær, 3) Lav en handlingsplan, 4) Gennemfør og følg op.

Trin 1 – Afdæk og risikovurder: For at kunne lave en risikovurdering skal I først afdække virksomhedens arbejdsmiljøforhold. I kan bruge forskellige redskaber afhængigt af, hvad der har sat processen i gang. Det kan fx være spørgeskemaer til medarbejderne, et dialogmøde eller en rundvisning i virksomheden. Sørg for, at I kommer omkring både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmål, der er værd at stille sig selv: Betyder ændringerne tunge løft? Stillesiddende arbejde? Eller større tidspres i det daglige? Når området er afdækket, vurderer I, om der er forhold, der kan udgøre en risiko for medarbejdernes sikkerhed eller sundhed.

Trin 2 – Inddrag sygefravær: Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær, ligesom problemer i arbejdsmiljøet kan føre til, at flere bliver syge. Derfor skal I se på, om der er forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til det samlede sygefravær. Formålet er at afdække de arbejdsmiljøproblemer, der kan ligge bag, så I kan håndtere dem og forhindre, at medarbejderne bliver syge. Efter Arbejdstilsynets erfaring er der en række forhold, der kan have betydning for sygefraværet – fx mangel på indflydelse, højt tidspres, dårlige arbejdsstillinger og arbejdsulykker.

Trin 3 – Lav en handlingsplan og trin 4 – Gennemfør og følg op: Finder I arbejdsmiljøproblemer, der kan løses med det samme, skal I gøre det. Problemer, der ikke kan løses umiddelbart, skal der laves en skriftlig handlingsplan for. Derefter skal tiltagene gennemføres – og I skal følge op, så det ikke ender som et stykke papir i skuffen.

APV-processen trin for trin

Psykisk arbejdsmiljø: det område der halter

En ny undersøgelse fra Arbejdstilsynet viser, at danske virksomheder har mindre fokus på det psykiske arbejdsmiljø end på andre arbejdsmiljøområder. Det fremgår af en artikel i A4 Arbejdsmiljø fra 30. januar 2026. I undersøgelsen har Arbejdstilsynet spurgt, hvordan virksomhederne arbejder med arbejdsmiljøet inden for fire kategorier: arbejdsulykker, kemisk og biologisk arbejdsmiljø, ergonomi samt psykisk arbejdsmiljø. Niveauerne inden for det psykiske arbejdsmiljø ligger mærkbart lavere end de tre andre områder.

Det er bemærkelsesværdigt, fordi stress, work-life-balance og tidspres fylder meget i samfundsdebatten. Det psykiske arbejdsmiljø er altså det område, de danske virksomheder ifølge undersøgelsen har mindst fokus på – samtidig med at temaet fylder stadig mere uden for virksomheden.

Konsekvensen bør være, at psykisk arbejdsmiljø indgår på lige fod med resten. Både i APV'en, hvor I afdækker og risikovurderer fx tidspres, og i det daglige forebyggelsesarbejde, hvor ledelse, arbejdstilrettelæggelse og samarbejde er en del af rammerne om medarbejdernes hverdag.

Fokus på arbejdsmiljøområder i danske virksomheder

Fra risiko til handling: forebyggelse der virker

APV'er bliver først rigtig værdifulde, når de omsættes til konkret forebyggelse. Arbejdstilsynets proces skelner mellem to situationer: Problemer, der kan løses med det samme, skal løses straks. Øvrige arbejdsmiljøproblemer kræver en skriftlig handlingsplan.

En brugbar handlingsplan indeholder for hvert problem en beskrivelse af, hvad der skal gøres, hvem der er ansvarlig for det, og hvornår der følges op. Det er den fordeling, der gør, at opgaverne ikke bliver hængende hos den samme person – typisk uden at der er besluttet noget.

Forebyggelse handler både om at fjerne eller reducere risici og om at styrke det, der fungerer. Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær, og i mange virksomheder er resultatet af et systematisk arbejdsmiljøarbejde både øget trivsel og lavere sygefravær. Det er værd at holde fast i, når tiltagene prioriteres: arbejdsmiljøarbejde er ikke kun en udgift, men også en investering i medarbejdernes trivsel og fremmøde.

Fordele og udfordringer ved systematisk arbejdsmiljøarbejde

Særlige risici I skal have med i APV

En APV er ikke én ensartet størrelse. På nogle områder stiller Arbejdstilsynet særlige krav til risikovurderingen. Det gælder bl.a., hvis I arbejder med farlig kemi eller med risiko for eksplosiv atmosfære.

Kemisk risikovurdering: Hvis I arbejder med farlige kemiske produkter, eller hvis der i arbejdsprocesserne kan udvikles farlig kemi – fx træstøv eller svejserøg – skal I foretage en kemisk risikovurdering.

Biologisk risikovurdering: Har I medarbejdere, der kan komme i kontakt med bakterier, vira eller andre skadelige mikroorganismer i forbindelse med arbejdet, skal I som et led i APV-processen gennemføre en biologisk risikovurdering.

ATEX-APV ved eksplosiv atmosfære: Hvis der kan opstå fare fra eksplosiv atmosfære, skal I gennemføre en særlig arbejdspladsvurdering, hvor I risikovurderer eksplosionsfaren – en såkaldt ATEX-APV.

Unge under 18 år: Når I har unge under 18 år ansat, skal I altid vurdere de særlige risici og forhold, der er i de unges arbejde. Skal den unge arbejde med maskiner eller kemi, skal I gennemføre en risikovurdering af den unges opgaver.

Pointen er enkel: Start med de almindelige arbejdsmiljøforhold, men undersøg samtidig, om netop jeres arbejdsplads er omfattet af et eller flere af de særlige krav.

Særlige krav i APV – hvad du skal huske

Kom godt i gang med Arbejdstilsynets APV-værktøj

I bestemmer selv, hvordan I gennemfører jeres APV, men Arbejdstilsynets APV-værktøj guider jer igennem processen trin for trin og giver gode råd undervejs. Værktøjet er bygget op om fire trin, I kan følge:

1. Vælg din branche. Arbejdstilsynet har udvalgt de vigtigste spørgsmål til jeres branche, der sikrer, at I kommer omkring både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. 2) Se materialet igennem og forbered dig på at inddrage dine medarbejdere til en fælles drøftelse om jeres arbejdsmiljø. 3) Kortlæg jeres arbejdsmiljø – book dine medarbejdere til et fælles møde, hvor I kan drøfte 8 udvalgte spørgsmål om jeres arbejdsmiljø. 4) Download handlingsplanen – hent skabelonen til handlingsplan og udfyld felterne med de emner, I skal finde løsninger på.

Brug værktøjet som ramme, men lad dialogen fortsætte bagefter. Aftal faste tidspunkter for opfølgning, og sæt psykisk og fysisk arbejdsmiljø på dagsordenen begge veje – så bliver arbejdsmiljø og trivsel en fast del af hverdagen i stedet for et punkt på en huskeliste.