Arbejdsmiljø og trivsel: Forebyggelse, APV og psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø og trivsel: et fælles ansvar

Arbejdsmiljø er mere end støj, tunge løft og maskiner. Det omfatter fysiske og psykiske forhold, og derfor hænger forebyggelse, trivsel og arbejdspladsvurdering sammen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde handler om både at forebygge ulykker og sygdom.

Alle arbejdspladser med ansatte skal lave en arbejdspladsvurdering – en APV. Det er en lovpligtig proces, hvor arbejdsgiver og ansatte sammen vurderer arbejdsmiljøet. APV'en dækker både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Når arbejdet er systematisk, bliver det ikke tilfældigt, hvad der tages op. Arbejdsmiljøarbejdet skal være en fast del af hverdagen – ikke et dokument, der først findes frem, når tilsynet kommer. Ifølge Arbejdstilsynet giver det i mange virksomheder både øget trivsel og lavere sygefravær.

Hvad er en APV – og hvornår skal I tage den op?

En arbejdspladsvurdering (APV) er en lovpligtig proces, hvor arbejdsgiver og ansatte sammen vurderer arbejdsmiljøet. Formålet er at identificere og vurdere risici og at udarbejde en skriftlig handlingsplan for de arbejdsmiljøproblemer, der ikke kan løses umiddelbart.

APV'en skal ikke bare kortlægge – den skal ende i handling. APV-arbejdet er en løbende proces, ikke en engangsopgave.

APV-processer skal gennemføres, når ændringer i fx arbejdet, arbejdsmetoderne eller arbejdsprocesserne kan påvirke arbejdsmiljøet. I skal desuden som minimum komme omkring alle virksomhedens arbejdsmiljøforhold hvert tredje år. Hvis der ikke i mellemtiden har været anledning til en APV-proces for et forhold, skal I altså mindst hvert tredje år afdække forholdet og risikovurdere det.

Reglerne om systematisk arbejdsmiljøarbejde omfatter også den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Den er et fast holdepunkt i kalenderen, så arbejdsmiljøet ikke kun fylder, når der er sket noget.

APV-processen trin for trin

Arbejdstilsynet beskriver APV-processen i fire trin: 1) Afdæk og risikovurder, 2) Inddrag sygefravær, 3) Lav en handlingsplan, 4) Gennemfør og følg op.

Trin 1 – Afdæk og risikovurder: Før risikovurderingen skal I afdække virksomhedens arbejdsmiljøforhold. Brug redskaber, der passer til det, der satte processen i gang – fx spørgeskemaer, et dialogmøde eller en rundvisning.

Kom omkring fysiske og psykiske forhold. Spørgsmål at stille: Betyder ændringerne tunge løft, stillesiddende arbejde eller større tidspres i det daglige? Når området er afdækket, vurderer I, om forhold kan udgøre en risiko for medarbejdernes sikkerhed eller sundhed.

Trin 2 – Inddrag sygefravær: Et godt arbejdsmiljø kan forebygge sygefravær, mens arbejdsmiljøproblemer kan føre til, at flere bliver syge. Derfor skal I undersøge, om forhold i arbejdsmiljøet kan medvirke til det samlede sygefravær. Formålet er at afdække de bagvedliggende arbejdsmiljøproblemer, så I kan håndtere dem og forhindre sygdom. Ifølge Arbejdstilsynets erfaring kan en række forhold have betydning for sygefraværet – fx mangel på indflydelse, højt tidspres, dårlige arbejdsstillinger og arbejdsulykker.

Trin 3 – Lav en handlingsplan og trin 4 – Gennemfør og følg op: Kan et arbejdsmiljøproblem løses med det samme, skal I gøre det. Problemer, der ikke kan løses umiddelbart, kræver en skriftlig handlingsplan. Derefter skal tiltagene gennemføres, og I skal følge op, så det ikke ender som et stykke papir i skuffen.

APV-processen trin for trin

Psykisk arbejdsmiljø: det område der halter

En ny undersøgelse fra Arbejdstilsynet viser, at danske virksomheder har mindre fokus på psykisk arbejdsmiljø end på andre arbejdsmiljøområder. Det fremgår af en artikel i A4 Arbejdsmiljø fra 30. januar 2026. Arbejdstilsynet har spurgt, hvordan virksomhederne arbejder med arbejdsmiljøet inden for fire kategorier: arbejdsulykker, kemisk og biologisk arbejdsmiljø, ergonomi samt psykisk arbejdsmiljø. Niveauet for psykisk arbejdsmiljø ligger mærkbart lavere end for de tre andre områder.

Stress, work-life-balance og tidspres fylder meget i samfundsdebatten. Ifølge undersøgelsen er psykisk arbejdsmiljø det område, danske virksomheder har mindst fokus på – samtidig med at temaet fylder stadig mere uden for virksomheden.

Konsekvensen bør være, at psykisk arbejdsmiljø indgår på lige fod med resten. Det gælder i APV'en, hvor I afdækker og risikovurderer fx tidspres. Det gælder også i det daglige forebyggelsesarbejde, hvor ledelse, arbejdstilrettelæggelse og samarbejde er en del af rammerne om medarbejdernes hverdag.

Fokus på arbejdsmiljøområder i danske virksomheder

Fra risiko til handling: forebyggelse der virker

APV'er bliver først værdifulde, når de omsættes til konkret forebyggelse. Arbejdstilsynets proces skelner mellem to situationer: Problemer, der kan løses med det samme, skal løses straks. Øvrige arbejdsmiljøproblemer kræver en skriftlig handlingsplan.

En brugbar handlingsplan beskriver for hvert problem, hvad der skal gøres, hvem der er ansvarlig, og hvornår der følges op. Den fordeling forhindrer, at opgaverne bliver hængende hos den samme person – typisk uden at der er besluttet noget.

Forebyggelse handler både om at fjerne eller reducere risici og om at styrke det, der fungerer. Et godt arbejdsmiljø kan forebygge sygefravær, og i mange virksomheder giver systematisk arbejdsmiljøarbejde både øget trivsel og lavere sygefravær.

Nøgletal om arbejdsmiljøarbejde i Danmark

Særlige risici I skal have med i APV

En APV er ikke én ensartet størrelse. På nogle områder stiller Arbejdstilsynet særlige krav til risikovurderingen – bl.a. hvis I arbejder med farlig kemi eller med risiko for eksplosiv atmosfære.

Kemisk risikovurdering: Arbejder I med farlige kemiske produkter, eller kan der i arbejdsprocesserne udvikles farlig kemi – fx træstøv eller svejserøg – skal I foretage en kemisk risikovurdering.

Biologisk risikovurdering: Har I medarbejdere, der i arbejdet kan komme i kontakt med bakterier, vira eller andre skadelige mikroorganismer, skal I gennemføre en biologisk risikovurdering som et led i APV-processen.

ATEX-APV ved eksplosiv atmosfære: Hvis der kan opstå fare fra eksplosiv atmosfære, skal I gennemføre en særlig arbejdspladsvurdering, hvor I risikovurderer eksplosionsfaren – en såkaldt ATEX-APV.

Unge under 18 år: Har I unge under 18 år ansat, skal I altid vurdere de særlige risici og forhold i de unges arbejde. Skal den unge arbejde med maskiner eller kemi, skal I risikovurdere den unges opgaver.

Start med de almindelige arbejdsmiljøforhold, men undersøg samtidig, om jeres arbejdsplads er omfattet af et eller flere af de særlige krav.

Særlige krav i APV – hvad skal I huske?

Kom godt i gang med Arbejdstilsynets APV-værktøj

I bestemmer selv, hvordan I gennemfører jeres APV, men Arbejdstilsynets APV-værktøj guider jer trin for trin og giver gode råd undervejs. Værktøjet bygger på fire trin, I kan følge:

Brug værktøjet som ramme, men lad dialogen fortsætte bagefter. Aftal faste tidspunkter for opfølgning, og sæt både psykisk og fysisk arbejdsmiljø på dagsordenen begge veje.