Lovpligtige og frivillige goder i ansættelsen: eksempler

Lovpligtige og frivillige goder: forskellen

Lovpligtige goder er den bund, arbejdsgiveren skal følge, når reglerne gælder for ansættelsen. ATP og feriepenge er eksempler på lovpligtige goder i Danmark; overenskomster og individuelle aftaler kan også fastsætte vilkår.

Frivillige goder ligger ud over det, der følger af lov eller en bindende aftale, og vælges af arbejdsgiveren. Ud over pension, bonus og aktier kan personalegoder fx være firmabil, fri telefon eller computer, sundhedsforsikring og kantineordning.

Lovpligtige goder forhandles ikke i den enkelte ansættelse. Frivillige goder kan variere efter stilling, niveau og virksomhedens strategi. En kompensationsstrategi bør derfor beskrive både den faste bund og de frivillige elementer, så medarbejderen kan se, hvad der er rettigheder, og hvad der er arbejdsgiverens tilvalg.

ATP og feriepenge hører til eksemplerne på lovpligtige goder, mens pension, bonus, aktier og personalegoder kan være frivillige tilvalg. Ved barsel er det vigtigt at skelne mellem barselsdagpenge, løn fra arbejdsgiveren og eventuel refusion; det er forskellige betalinger.

En overenskomst er en aftale mellem arbejdsgiveren og en lønmodtagerorganisation. Den er ikke en lov og gælder kun for de virksomheder, der er omfattet af aftalen.

Skellet handler om pligt, ikke om størrelse. En arbejdsgiver kan give et stort frivilligt gode, men kan ikke vælge ATP og feriepenge fra.

En overenskomst kan gøre et gode pligtigt for de omfattede virksomheder. Derfor kan pension være frivillig i én virksomhed og aftalt pligtig i en anden.

Når et gode beskrives i et jobtilbud eller en lønpolitik, bør det fremgå, om det følger af lov, en kollektiv aftale, den individuelle ansættelsesaftale eller arbejdsgiverens eget valg. Den skelnen gør det lettere at sammenligne vilkår og se, hvad medarbejderen kan regne med.

Lovpligtige vs. frivillige goder i dansk ansættelse

Lovpligtige goder i dansk ansættelse

Lovpligtige goder udgør en bund i ansættelsen, når reglerne gælder for medarbejderen. ATP og feriepenge er eksempler på denne bund i Danmark; barselsdagpenge er en ydelse, der skal holdes adskilt fra arbejdsgiverbetalt løn under barsel.

ATP-bidrag og feriepenge er forskellige ordninger, der knytter sig til arbejde og ferie. Barselsdagpenge er heller ikke det samme som løn under barsel: Arbejdsgiveren kan betale løn, mens medarbejderen ellers kan få barselsdagpenge, hvis betingelserne er opfyldt.

Hvilke vilkår der gælder, afhænger af, om de følger af lov, overenskomst eller den individuelle aftale. Når et tilbud sammenlignes, bør medarbejderen derfor først undersøge de bindende vilkår og derefter vurdere de goder, arbejdsgiveren tilbyder som tilvalg.

ATP og feriepenge er konkrete eksempler på lovpligtige goder i dansk ansættelse. Pension, bonus, aktier og personalegoder kan indgå i kompensationen, men deres status afhænger af, om de følger af en aftale eller alene er arbejdsgiverens tilbud.

Ferie med løn og feriepenge er forskellige måder at håndtere betaling under ferie på. Borger.dk oplyser, at medarbejdere, der plejer at få løn under ferie, skal kontakte arbejdsgiveren i stedet for at se deres feriepenge på selvbetjeningen.

På borger.dk kan medarbejdere se og bestille feriepenge, og FerieKonto er et kontaktpunkt. Ved barsel skal arbejdsgiveren indberette orloven i NemRefusion, uanset om der betales løn under orloven.

Barsel kræver en særskilt skelnen mellem barselsdagpenge, løn under barsel og refusion. Hvis arbejdsgiveren betaler løn, kan arbejdsgiveren søge refusion, når medarbejderen opfylder betingelserne for barselsdagpenge.

Når en medarbejder skal på barsel, skal arbejdsgiveren indberette orloven i NemRefusion. Indberetningen skal ske, uanset om arbejdsgiveren betaler løn under barslen.

Udbetaler arbejdsgiveren ikke løn under barslen, kan medarbejderen få barselsdagpenge. Udbetaler arbejdsgiveren løn, kan der søges refusion, hvis medarbejderen opfylder betingelserne for barselsdagpenge.

Refusion kan søges fra medarbejderens første orlovsdag og senest 8 uger efter sidste orlovsdag med løn.

Feriepenge ses og bestilles via borger.dk. FerieKonto er kontaktpunkt, og har medarbejderen ferie med løn, skal arbejdsgiveren kontaktes i stedet.

Løn under barsel og barselsdagpenge er ikke det samme. Betaler arbejdsgiveren løn under hele eller dele af barslen, kan arbejdsgiveren søge refusion, hvis medarbejderen opfylder betingelserne for barselsdagpenge.

Frivillige goder: pension, bonus, aktier og personalegoder

Frivillige goder er arbejdsgiverens valg ud over det lovpligtige. Den samlede kompensation består af fast løn, bonus, aktier, pension og goder.

En virksomhed kan tilbyde pension, bonus eller aktier som en del af kompensationen. Andre mulige personalegoder er firmabil, fri telefon eller computer, sundhedsforsikring og kantineordning; om de er frivillige, afhænger af de aftaler, der gælder for medarbejderen.

Skeln mellem kontante og ikke-kontante goder. Kontante goder har direkte økonomisk værdi for medarbejderen – fx bonus, pension og aktier – mens ikke-kontante goder er naturalydelser eller personalegoder.

Uanset type bør de indgå i beskrivelsen af den samlede kompensation, da de påvirker tiltrækning, fastholdelse og den samlede lønomkostning. Personalegoder er en samlet betegnelse for de ikke-kontante goder, en arbejdsgiver kan vælge at give.

Eksempler på kontante eller værdibaserede elementer i en lønpakke er arbejdsgiverbetalt pension, bonus og aktieordninger. Eksempler på personalegoder er firmabil, fri telefon eller computer, sundhedsforsikring og kantineordning.

Personalegoder kan have forskellige skattemæssige konsekvenser. TAX.dk beskriver, at goder uden væsentlig økonomisk værdi, som gives på arbejdspladsen som almindelig personalepleje, fx kaffe-, kantine- og kunstordninger, efter praksis ikke beskattes.

Pension er nævnt som frivilligt gode, men en overenskomst kan gøre et pensionsbidrag pligtigt for omfattede virksomheder. Derfor er pension ikke altid alene arbejdsgiverens frie valg.

Medarbejderaktier som frivilligt gode

En medarbejderaktieordning kan være et frivilligt element i virksomhedens kompensationspakke. Det bør fremgå af vilkårene, om ordningen følger af arbejdsgiverens valg eller af en aftale, der gælder for medarbejderen.

Medarbejderaktier skal indgå i beskrivelsen af den samlede kompensation sammen med løn og andre goder. Beskrivelsen bør også gøre opmærksom på, at personalegoder og aktieordninger kan have skattemæssige konsekvenser.

Beskriv ordningens vilkår tydeligt, herunder hvem den omfatter, og hvordan medarbejderen får del i den. Skattebehandlingen bør også afklares, så aktieordningen ikke præsenteres som et beløb, der uden videre kan sammenlignes med kontant løn.

Medarbejderaktier er et særskilt element i kompensationen ved siden af løn, pension og andre goder. Beskriv ordningen sammen med de øvrige vilkår, så medarbejderen kan se, hvordan den passer ind i den samlede pakke.

En kompensationsstrategi for lovpligtige og frivillige goder

En kompensationsstrategi er virksomhedens samlede plan for at aflønne, belønne og fastholde medarbejdere. Den beskriver, hvem virksomheden konkurrerer med om talent (sammenligningsgruppe), og hvordan den positionerer sig i markedet (over, på eller under medianen).

Strategien beskriver også, hvad den samlede kompensation består af (fast løn, bonus, aktier, pension, goder), og hvorfor valgene er truffet. Lovpligtige og frivillige goder bør derfor ses som en del af den samlede pakke, ikke isoleret.

Markedspositionering, sammenligningsgruppe og konsistens er afgørende; strategien er fundamentet for alle lønbeslutninger fra jobannonce til årlig lønrevision. Uden en strategi styrer individuelle ledere efter mavefornemmelse, og resultatet bliver uforklarlige lønforskelle.

Med en strategi kan virksomheden beslutte, om den fx vil kompensere under medianen med højere pension eller aktier, eller ligge på medianen med en bredere personalegodepakke. De frivillige goder kan dermed navngives som pensionsordning, bonus, aktier og personalegoder.

Både lovpligtige og frivillige goder indgår i den samlede kompensation, og strategien bør nævne dem ved navn. ATP og feriepenge er eksempler på lovpligtige goder, mens pension, bonus, aktier og personalegoder kan være tilvalg; barselsdagpenge skal skelnes fra arbejdsgiverbetalt løn under barsel.

Overenskomster kan flytte et gode fra frivillig til pligtig for de omfattede virksomheder. Derfor bør strategien skelne mellem lovpligtige goder, overenskomstpligtige goder og rene frivillige goder.

Dokumentation, ligeløn og løngennemsigtighed

En skriftlig lønpolitik eller kompensationsstrategi dokumenterer, hvorfor en medarbejder får bestemte goder og en bestemt løn. Det er den mest effektive måde at sikre dokumenterede og konsistente lønbeslutninger.

Det gælder både lovpligtige og frivillige goder; frivillige goder kan ellers blive en skjult forskel mellem medarbejdere. Lønpolitikken kan nævne ATP og feriepenge samt frivillige goder som pension, bonus, aktier, firmabil, telefon og sundhedsforsikring.

EU's løngennemsigtighedsdirektiv skærper kravet. Fra 1. januar 2027 skal virksomheder med mere end 100 medarbejdere rapportere kønsbaserede lønforskelle, og virksomheder med uforklarlige forskelle på over 5 % skal gennemføre en ligelønsaudit.

Når kriterierne for løn og goder er dokumenteret, bliver det lettere at forklare forskelle mellem medarbejderes samlede kompensation. En skriftlig oversigt kan også hjælpe virksomheden med at se, om sammenlignelige medarbejdere behandles efter de samme principper.

Dokumentationen bør skelne mellem ATP og feriepenge, barselsdagpenge og eventuel løn under barsel. Arbejdsgiverens lønudbetaling under barsel og muligheden for refusion bør beskrives hver for sig.

Fastholdelse og employer branding gennem goder

Frivillige goder og tydelig kommunikation om kompensation kan indgå i virksomhedens arbejde med fastholdelse og tiltrækning. Medarbejdere og kandidater får et bedre grundlag for at vurdere ansættelsen, når vilkårene beskrives samlet.

Når en medarbejder overvejer et jobskifte, kan tydelige vilkår gøre det lettere at forstå den samlede værdi af ansættelsen. En gennemskuelig beskrivelse af løn og goder kan derfor være en del af virksomhedens arbejde med at fastholde medarbejdere.

Åben kommunikation om løn og goder hjælper kandidater med at sammenligne jobtilbud. Virksomheden bør forklare, hvilke vilkår der er bindende, og hvilke goder der er arbejdsgiverens tilvalg.

Når frivillige goder som pension, bonus, aktier, firmabil, telefon og sundhedsforsikring indgår i kommunikationen, får kandidaten et mere samlet billede af ansættelsen. Beskriv også ATP og feriepenge særskilt, og forklar, at barselsdagpenge afhænger af, om medarbejderen opfylder betingelserne.