Sygedagpenge: Sådan beregnes de, og hvem betaler?

Overblik: Hvem betaler sygedagpenge?

Hvem der betaler, afhænger af din arbejdsmarkedssituation. Ansatte uden fuld løn under sygdom får sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. Ansatte med fuld løn får lønnen fra arbejdsgiveren.

Efter de 30 kalenderdage betaler kommunen sygedagpenge for ansatte uden fuld løn, hvis du fortsat er syg og opfylder betingelserne. Arbejdsgiveren betaler altså ikke hele sygeforløbet.

Er du ledig dagpengemodtager, betaler a-kassen almindelige dagpenge de første 14 dage. Derefter betaler kommunen sygedagpenge.

Arbejder du deltid med supplerende dagpenge og bliver syg på en arbejdsdag, kan kommunen træde ind fra dag 1. Betalingen kan deles mellem arbejdsgiver og kommune i samme sygeperiode.

Der er et loft over udbetalingen. Grundlaget for beregningen afhænger af, om du er ansat, deltidsbeskæftiget med supplerende dagpenge eller ledig.

For ansatte bygger beregningen på timeløn og arbejdstid. For ledige er grundlaget dagpengesatsen. For deltidsbeskæftigede med supplerende dagpenge kan kommunen betale fra dag 1 for de timer, arbejdsgiveren ikke betaler løn for.

Loftet gælder uanset grundlaget. I 2026 er maksimum 137,43 kr. i timen og 5.085 kr. ugentligt.

Selvstændige og medarbejdende ægtefæller kan være berettiget til sygedagpenge fra kommunen, hvis de ikke kan passe deres arbejde.

Når kommunen betaler sygedagpenge, er det kommunen, der fastsætter satsen. For ansatte med fuld løn betaler arbejdsgiveren lønnen under sygdom.

Sådan beregnes sygedagpenge: Indkomst, arbejdstid og loft

Der findes ikke én fast sats for alle. Sygedagpenge beregnes ud fra din timeløn og arbejdstid, og der er et loft over udbetalingen.

Beregningen afhænger også af din beskæftigelsessituation: fuldtidsansat, deltidsansat eller ledig.

Grundlaget er timeløn og arbejdstid. Udbetalingen ligger under loftet, uanset hvor høj timelønnen er.

For ledige er grundlaget ikke en timeløn, men dagpengesatsen. Beregningen følger dagpengereglerne i stedet for en konkret ansættelse. Som udgangspunkt får du sygedagpenge svarende til din almindelige dagpengesats, men det præcise beløb kan variere.

Reglerne om ret til og udbetaling af sygedagpenge findes i sygedagpengeloven.

Arbejder du deltid og modtager supplerende dagpenge, kan kommunen betale sygedagpenge fra dag 1, når du er syg på en arbejdsdag. Det gælder for de timer, hvor arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom.

Loftet gælder for alle beregninger. Selv en høj timeløn eller dagpengesats kan ikke hæve udbetalingen over loftet.

Satsen opgøres som et beløb pr. time. For 2026 er maksimum 137,43 kr. i timen; det ugentlige loft er 5.085 kr.

Er din timeløn efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag højere end 137,43 kr., kan du højst få 137,43 kr. for en time. Er timelønnen lavere, bliver sygedagpengesatsen lavere.

Satsen pr. time er din timeløn efter arbejdsmarkedsbidrag, dog højst 137,43 kr. Udbetalingen er satsen pr. time ganget med dine arbejdstimer.

Kommunen beregner satsen ud fra din gennemsnitlige indkomst i dit nuværende ansættelsesforhold. Ved et fast ugentligt timetal bruges indkomsten i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder før første fraværsdag efter arbejdsmarkedsbidrag.

I timelønnen indgår grundløn, dyrtidstillæg, andre personlige tillæg og betaling for overarbejde. Oplysningerne hentes som udgangspunkt fra indkomstregisteret.

Eksempel: Er du ansat i 30 timer om ugen, er du højst berettiget til 30 × 137,43 kr. = 4.122,90 kr. om ugen.

Beregningen ændres, hvis du går fra deltid til fuldtid, fra lærling/elev til færdiguddannet, får lønstigning, eller hvis dagpengesatsen stiger. Den ændres også, hvis dit ansættelsesforhold ophører i sygeperioden, og du er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse.

Er du ledig før sygemeldingen, får du samme sats i sygedagpenge, som du modtog i dagpenge. Får du dagpenge med beskæftigelsestillæg, får du sygedagpenge med din individuelt beregnede dagpengesats uden beskæftigelsestillæg.

Det er kommunen, der fastsætter satsen for sygedagpenge. Hvis du er utilfreds med afgørelsen om størrelsen, kan du klage over den.

Ansat: Løn under sygdom eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren

Er du ansat med fuld løn under sygdom efter ansættelseskontrakt eller overenskomst, betaler arbejdsgiveren din løn, mens du er syg. Det gælder typisk funktionærer omfattet af funktionærloven.

Så længe du får løn, er der ikke sygedagpenge fra kommunen ved siden af.

Har du ikke fuld løn under sygdom, har du ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. Arbejdsgiveren udbetaler dem, og beregningen følger timeløn, arbejdstid og loftet over udbetalingen.

Efter de 30 kalenderdage betaler kommunen sygedagpenge, hvis du fortsat er syg og opfylder betingelserne. Det gælder for ansatte uden fuld løn.

Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren kræver, at du har været ansat uafbrudt de seneste 8 uger med mindst 74 timers beskæftigelse.

Ansættelsestype og overenskomst er afgørende for, hvem der betaler, og hvornår kommunen eventuelt kommer ind. Som ansat skal du følge arbejdspladsens regler for sygemelding og melde dig syg til arbejdsgiveren inden for den frist, der gælder.

For ansatte med fast ugentligt timetal beregner kommunen satsen ud fra de seneste 3 afsluttede kalendermåneder før første fraværsdag. Indkomsten opgøres efter arbejdsmarkedsbidrag.

Satsen kan ændre sig, hvis du går fra deltid til fuldtid, får lønstigning, eller dit ansættelsesforhold ophører i sygeperioden.

Når kommunen betaler sygedagpenge, er det kommunen, der fastsætter satsen. Er timelønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag lavere end 137,43 kr., bliver satsen lavere.

Er du i job og dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, skal kommunen ofte ændre beregningen, hvis dit ansættelsesforhold ophører i sygeperioden. Du får så det samme i sygedagpenge, som du ville have ret til i dagpenge fra a-kassen.

Ledig: A-kassen betaler de første 14 dage – derefter kommunen

Er du ledig dagpengemodtager og bliver syg, får du almindelige dagpenge fra a-kassen under kortere sygdom, op til 14 dage. Du skal melde dig syg, selv om du kun er syg en enkelt dag.

Er du syg i mere end to uger, overgår du automatisk til sygedagpenge fra kommunen.

Efter de 14 dage kan du ikke længere få almindelige dagpenge, fordi du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, mens du er syg. A-kassen giver kommunen besked om, at du skal have sygedagpenge.

Du får et brev fra kommunen via NemRefusion med en blanket, du skal udfylde. Kommunen behandler ansøgningen og udbetaler sygedagpengene.

Beløbsmæssigt får du som udgangspunkt sygedagpenge svarende til din almindelige dagpengesats. Det præcise beløb kan variere.

Ved overgangen til sygedagpenge kan du opleve en lavere udbetaling i den første måned, fordi kommunens udbetalingsperioder er forskudte.

A-kassens udbetaling under de første 14 dage følger § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring. Efter sygedagpengelovens § 53 a, stk. 2, kan du ikke modtage sygedagpenge i samme periode.

En betingelse for, at a-kassen dækker de første 14 dage, er, at du var tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcentret, inden du blev syg. Det følger af lov om arbejdsløshedsforsikring.

Bliver du syg på din første ledighedsdag, skal du ikke melde dig ledig. Kontakt i stedet kommunen og søg om sygedagpenge; det kan typisk gøres digitalt på borger.dk.

For ledige følger sygedagpengesatsen din dagpengesats. Får du dagpenge med beskæftigelsestillæg, bortfalder tillægget i sygedagpengene.

Stiger dagpengesatsen i sygeperioden, ændres beregningen af dine sygedagpenge.

Deltid og supplerende dagpenge: Kommunen kan betale fra dag 1

Arbejder du deltid og modtager supplerende dagpenge, kan du ved sygdom på en arbejdsdag i visse tilfælde have ret til løn under sygdom fra arbejdsgiveren for de timer, du skulle have arbejdet.

For de øvrige timer skal du have sygedagpenge fra kommunen. Betalingen kan være delt mellem arbejdsgiver og kommune i samme sygeperiode.

For de timer, hvor arbejdsgiveren ikke betaler løn, beregner kommunen sygedagpenge efter timeløn, arbejdstid og loftet over udbetalingen.

Kontakt kommunen allerede på din første sygedag – ikke først efter 14 dage, som hvis du var fuldt ledig. Udbetaler arbejdsgiveren ikke løn under sygdom, skal du også kontakte kommunen for at høre om dine muligheder.

Kommunen sender et ansøgningsskema om sygedagpenge til din e-Boks. Skemaet skal du besvare og returnere inden en uge.

I 2026 er timesatsen højst 137,43 kr.

Beskæftigelseskrav: Hvornår har du ret til sygedagpenge?

Retten til sygedagpenge kræver en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvordan du opfylder beskæftigelseskravet, afhænger af, om sygedagpengene betales af arbejdsgiveren eller kommunen.

Skal arbejdsgiveren betale, skal du have været ansat uafbrudt de seneste 8 uger med mindst 74 timers beskæftigelse.

Skal kommunen betale, opfylder du kravet, hvis du har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste seks afsluttede kalendermåneder forud for første sygefraværsdag. Du skal også have været beskæftiget i mindst 40 timer pr. måned i mindst fem af disse måneder.

Er du ledig, kan du opfylde beskæftigelseskravet, hvis du ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge, hvis du ikke var blevet syg. Har du inden for den seneste måned afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse, der varede mindst 18 måneder, opfylder du også kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet.

Sygedagpenge kræver som udgangspunkt, at du bor i Danmark og betaler skat af din indkomst i Danmark. Der kan være undtagelser, hvis du for eksempel bor i et andet EU-land, flytter inden for EU eller til et land, Danmark har indgået en særlig aftale med.

De nærmere regler findes i sygedagpengeloven.

Du kan også opfylde kravet, hvis du er elev i lønnet praktik i en uddannelse reguleret efter lov. Det samme gælder, hvis du er ansat i fleksjob.

Selvstændige og medarbejdende ægtefæller kan være berettiget til sygedagpenge fra kommunen, hvis de ikke kan passe deres arbejde.

Praktisk: Sygemelding, raskmelding og udbetaling

Sygemeld dig på din første sygedag. Er du ledig, registrerer du sygdommen på 'Min Side' på jobnet.dk. Melder du dig ikke syg, mister du penge for de sygedage, hvor du ikke er sygemeldt.

Har du en aftale med a-kassen den pågældende dag, skal du også melde afbud. Er du ansat, melder du dig syg til din arbejdsgiver efter reglerne på din arbejdsplads.

Det skal typisk ske senest to timer efter, at din arbejdsdag skulle være begyndt, medmindre andet er aftalt i din kontrakt eller personalehåndbog.

Bliver du syg i løbet af arbejdsdagen og må gå hjem, skal din chef have besked, før du forlader arbejdspladsen. Den dag tæller som din første sygedag.

Raskmeld dig på 'Min Side' på jobnet.dk den første dag, du er rask. Raskmelder du dig ikke, risikerer du at miste penge.

Som ledig bliver du automatisk tilmeldt som ledig igen, når du raskmelder dig. Har du været syg i mere end 5 måneder, skal du udfylde en ledighedserklæring, når du søger dagpenge igen.

Når du udfylder dit dagpengekort ved månedens afslutning, skal du skrive, hvilke dage du har været syg.

Reagér samtidig på kommunens materiale. Kommunen sender ansøgningsskema eller underretningsbrev til din e-Boks. Fristen for at besvare og returnere skemaet er én uge.

Din arbejdsgiver kan kræve dokumentation. En tro- og loveerklæring kan tidligst kræves fra din anden sygedag, og en friattest (lægeerklæring) betaler arbejdsgiveren for.

Ved længerevarende eller gentagen sygdom kan der forlanges en mulighedserklæring, som udfyldes i fællesskab og godkendes af lægen.

Følger du ikke reglerne for sygemelding, risikerer du at miste retten til løn eller dagpenge. I værste fald kan det betragtes som ulovlig udeblivelse fra dit arbejde og medføre bortvisning.

Du skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når du er syg. Derfor skal du ikke møde op til jobsamtaler, møder eller aktiviteter, mens du er syg.

Hvis du ikke har mulighed for at gå på jobnet.dk, skal du kontakte din a-kasse eller kommunen på din første sygedag.

Mange arbejdspladser kræver, at du ringer inden mødetid, så arbejdsgiveren kan finde en afløser. Det er typisk telefonisk ved arbejdstids begyndelse.

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om størrelsen på dine sygedagpenge, kan du klage over den.